SKRIFTEN PÅ VÆGGEN BORNHOLMS KULTURUGE 2016

Copyright © All Rights Reserved

FRAKTUR - SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

Fraktur - Skriften på Væggen

 

TO UDSTILLINGER I DIALOG - BORNHOLMS KULTURUGE 2016

 

Kunstnere:

Eli Benveniste - Hans E Madsen - Inger Sif Heeschen - Peter Poulsen - Heidi Hentze

Jo Dam Kærgaard - Stig Rex Thomsen

 

Oplev hvordan kunstnerne arbejder med deres værker

og deltag selv i BANKEN i Gudhjem & R2 Galleri i Svaneke

 

Historiefortællere & løse ord fra tre linjer i et Peter Poulsen digt

 

Jo Dam Kærgaard

 

Eli Benveniste

 

Hans E Madsen

 

Peter Poulsen

 

Inger Sif Heeschen

 

Heidi Hentze

 

Stig Rex Thomsen

 

Udbrud, indbrud og gemte sager

 

Jeg købte for en del år tilbage et sommerhus af en mand, der som enebarn, havde arvet det efter sin mor. Jeg købte det ubeset. Det vil sige, jeg havde kun set ind ad vinduerne, og syntes det kunne noget. Da formalinerne var på plads, modtog jeg nøglen til huset med post.

 

I telefonen havde manden fortalt, at han egentlig gerne ville have beholdt huset, han var kommet der meget som barn. Men han boede langt væk og det var besværligt at komme frem med offentlig transport og bil havde han først råd til, hvis han solgte huset. Desuden havde der, efter hans mors død, boet to undvigende fanger i huset i flere uger. Naboer havde opdaget det, da de udenfor havde sat stole under vinduer, så de let kunne flygte. Den historie gjorde ham utryg ved stedet.

 

Mine nye sommerhusnaboer kunne fortælle at mandens mor, ensom og isoleret, havde tilbragt de sidste mange år af sit liv i huset, der var fyldt af alskens nips og gemte sager.

Blandt de efterladte papirer lå et brev, skrevet til sønnes mor. Det var et smedebrev, der fortalte at moderens mand var observeret adskillige gange i en skov, sammen med hendes svigerdatter.

Hvornår ved man, hvad man bryder sig om?

 

Han var rejsende i uld og snørebånd. En dag åbnede han døren til en lille skotøjsbutik i den indremissionske del på den store ø i Limfjorden. Her ekspederede den yndige datter Mia.

Den charmerende sælger, Valdemar, slog sin kuffert op og fremdrog sokker af den fineste uld og snørebånd i alle længder, der passede til enhver snøreskos farve.

 

Mia faldt for det alt sammen, inklusiv Valdemar, der med sit sælgerinstinkt vidste, hvordan han skulle lokke den lille jomfruelige blomst ud af hendes forældres kærlige, men strikse og strengt overvågede bånd. Valdemar brød alle de regler, som de skrevne ord bød.

Valdemar tog Mia med på køreture med nedrullet kaleche, lokkede et lille glas vin i hende på udendørs restauranter, dansende med hende under månelys og talte forældrene efter munden. Mia var forgabt og hendes far måtte give sig. Mia og Valdemar blev gift.

 

Da Valdemar havde plukket blomsten, og ført den smukke væk fra øen, var han fortsat rejsende i uld og snørebånd og ikke alle blomster var lige så omstændelige at plukke som min farmor.

 

De fik kun ét barn sammen, min far. Da min farfar døde, let af dage, tyk og besværlig, fik min far, via myndigheder, at vide, at han havde en halvlillebror, bare ni år gammel.