SIRIUS

SIRIUS

Sirius - Sommerfulgemand - selvportræt

SIRIUS – Udstilling og Workshop

Sirius alias on43 er en imponerende digital ung kunstner, der samarbejder med nogle af Amerikas mest cool undergrundsrappere, som coverdesigner, producer og musikpartner. Mere end 50 værker udstilles i Gudhjem Banken.

Sirius har også kastet sig ind i de fysiske materialer. Dem udfordres han på af professionelle kunstnere i udstillingen, hvor hans værksted er flyttet ind. Man kan opleve og man kan deltage.


on43 digitale værker

SIRIUS - en stjerne-kigger


I Gudhjem Banken i Bornholms Kulturuge, kan generationer mødes og se og mærke, hvordan skabertrang og lysten til at udforske bærer fremtidens håb.


Projektet er opkaldt efter hovedpersonen, 16-årige Sirius Rye Koudal, alias on43, der tidligere på året blev ”Bornholmerberømt” da hans portræt af Rønnes legendariske ”Plade-Bent” blev offentliggjort. Før det, lå han i sin mors mave. Hun vidste, at han skulle opkaldes efter himlens mest funklende stjerne. Hvad hun ikke vidste, var, at han blev født som stjerne-kigger (født med ansigtet mod himlen).

Det har på ingen måde givet ham en stjerneattitude, selvom han bevæger sig i en verden med nogle af Amerikas mest cool undergrundsrappere, som coverdesigner, producer og musikpartner.

Sirius er, som patruljen i Grønland, så lige ud man kan være i al slags vejr. Han går dagligt i naturen og også gerne på landevejen, for at få luft og inspiration til sit kreative univers, der endnu ikke kender nogen grænser. Alt kan afprøves, alt kan ske.

Og det kan det også i Gudhjem Banken, hvor Sirius’ værksted er flyttet ind, omgivet af hans on43 værker, alverdens materialer og musik. Der udstilles mere end 50 af Sirius’ digitalt håndtegnede værker m.fl.


Hans E Madsen, Gaia Armyrantis Trampedach, Susanne Enehjelm og Jo Dam Kærgaard


I forløbet vil Sirius blive udfordret af professionelle kunstnere; Hans E Madsen med storformatmaleri og lys; Gaia Armyrantis Trampedach med croquis; Susanne Enehjelm med akvarel og Jo Dam Kærgaard (kurator/ udstillingsansvarlig), med skulpturelle udfoldelser og i alt, hvad der måtte opstå.

Der udstilles inspirationsværker af alle 4 kunstnere.


Oplev eller deltag


Hverken oplevelse eller deltagelse kræver nogen forudsætninger, man kan bare lade sig smitte af SIRUS-projektets nysgerrighed.

Fra vuggestue til seniorer er samarbejdsgrupper inviteret med på rejsen, bidragende til et afsluttende event. Alle er velkomne i åbningstiden. Et forberedt gruppebesøg, fra kl. 12 og frem, kan aftales med Jo Dam Kærgaard på mobil: 61102403.

Hold godt øje med projektet på: _on43_  og andre platforme, der kommer helt sikkert til at ske meget mere!

 

5.-19. september kl. 14-18 (mandag lukket)

Alle dage åben udstilling og åbent værksted inkl. materialer. Gratis adgang.


SIRIUS TYVSTART juni. Gudhjem Naturbørnehave skabte en landsby på Melsted Strand.

SIRIUS TYVSTART august. Gudhjem Vuggestue skaber figurer i ler.


Lørdag 5. september. Fernisering kl. 15. Storformatmaleri

v. Sirus & Hans E Madsen.

Søndag 6. september kl. 15. Hvad hundan er en Overhead?

v. Sirus & Hans E Madsen.

Fredag 11. september kl. 16. Vær med-musikskaber - OPEN MIC

v. Sirius alias on43.

Lørdag 12. september kl. 15. En kreativ og hyggelig eftermiddag

v. Jo Dam Kærgaard.

Søndag 13. september kl. 16. Croquis for alle

v. Gaia Armyrantis. Trampedach.

Tirsdag 15. september kl. 16. Akvarel for alle

v. Susanne Enehjelm.

Fredag 18. september kl. 15. Gudhjem Bydag. Finissage.

 

SIRIUS er støttet af Bornholms Kulturuge, Bornholms Regionskommune og Gudhjem Banken.

Sirius og Hans E Madsen (foto: Bynke Maibøll)

SIRIUS - To krøllede kunstnerhjerner mødes

 

Prisbelønnet og anerkendte lyskunstner Hans E Madsen udfordrer den unge up coming kunstner Sirius alias on43 i Gudhjem Banken.


På ferniseringen lørdag 5. september kl. 15 med storformatmaleri.

Søndag 6. september kl. 15 med lys: ”Hvad hundan er en overhead?”


Hans E Madsen er en af Danmarks mest markante lyskunstnere, med mange hæderspriser og store fondsstøttede projekter bag sig. På Bornholm, hvor han har et husmandssted på sydøen, er han nok mest kendt som medlem af Holkahesten og sin udsmykning på Bornholms Kunstmuseum i Rø. Her havde han i 2021 en stor soloudstilling ”Volume”.

Velkommen!


Sirius  - OPEN MIC

SIRIUS - Vær med-musikskaber - OPEN MIC


Kom og vær med til at skabe et nyt ”must hear”! Sirius, alias on43, vil arbejde på et nyt nummer, der rummer universet, i sit levende værksted i Gudhjem Banken under Bornholms Kulturuge – eller måske bare livet som sådan! Der er åben dialog og open mic. Hvis du er bare en lille smule interesseret i at lave musik, er det din dag, sammen med alle der bare har lyst til at opleve det!

Kreativ eftermiddag

SIRIUS – En kreativ og hyggelig eftermiddag


Gudhjem Banken har inviteret Gudhjemhusets medlemmer til en kreativ og hyggelig eftermiddag, hvor man i SIRIUS værksted kan blive udfordret i et væld af materialer ved kunstner Jo Dam Kærgaard.

Oplev eller deltag!

Sirius og Gaia Armyrantis Trampedach

SIRIUS – Croquis for alle


Gudhjem Banken inviterer alle til croquis ved Gaia Armyrantis Trampedach. Hun udfordrer samtidig unge Sirius alias on43, der aldrig har prøvet at tegne efter model før, og det behøver man heller ikke for at deltage.

Gaias kunstneriske virke spænder vidt. Som formidler er hun formidabel til at få selv den mest uøvede til at kunne udfolde en streg, der fra tændstikfigur bliver til et modelstudie.


Sirius og Susanne Enehjelm

SIRIUS – Akvarel for alle


Gudhjem Banken inviterer alle til akvarel ved Susanne Enehjelm. Hun udfordrer samtidig den unge Sirius, alias on43, der aldrig har prøvet at arbejde med akvarel i sin rene form før. Det behøver man heller ikke for at deltage.

Susanne Enehjelm har i sit kunstneriske virke i mange år arbejdet med akvarel, senest i storformat. Det er Susannes debut som læremester, og det mestrer hun selvfølgelig!


SIRIUS - Gudhjem Naturbørnehave
“Strandlandsby” Melsted, juni 2026

Gudhjem Naturbørnehave - Standlandsby, Melsted juni 2026