LOGBOG FRA NORRESÂN

LOGBOG FRA NORRESÂN - OLUF HØST MUSEET

JO DAM KÆRGAARD & STEFFEN BRANDT: LOGBOG FRA NORRESÂN

Særudstilling i Oluf Høsts someratelier

12. april – 19. oktober


Logbog fra Norresân er en lyrisk fortælling, der følger årets gang i ord og billeder.


Oluf Høst førte livet igennem logbøger, hvor han med stor litterær præcision nedfældede skitser, stemninger og aforismer om både sit eget virke og om verden omkring ham. Det er med dette afsæt at de to kunstnere har skabt Logbog fra Norresân.


I hver af årets måneder har Steffen Brandt skrevet en tekst og Jo Dam Kærgaard har arbejdet med et værk, skabt udfra et planteforlæg fra Norresâns magiske klippehave. Logbog fra Norresân er blevet til i en dialog mellem de to kunstnere, med afsæt i Høst, haven og historien, som den tager sig ud i nutiden, set fra en lille ø med en altid skiftende horisont.


Jo Dam Kærgaard og Steffen Brandt har i mange år haft en nær tilknytning til Bornholm og ikke mindst til Oluf Høst museet, som de tidligere har lavet en dialogudstilling til: 25 vandringer i Høsts fodspor (2005).

I årerne efter, frem til 2010, udgav Oluf Høst Biblioteket tre kogebøger, som Jo Dam Kærgaard skabte ud fra opskrifter, som Hedvig Wiedemann Høst havde samlet i et hæfte gennem et langt levet liv i Norresân.


I 2013 valgte Jo og Steffen at få fast base på Bornholm, og ikke bare på Bornholm, men i Gudhjem.


I 2015 åbnede Jo Dam Kærgaard for første gang døren til Gudhjem BANKEN i Brøddegade. Og det er netop i den tidligere bank og sparekasse fra 1880, at Jo har indrettet værksted, atelier og galleri. Her præsenterer hun skiftende udstillinger med egne og andres værker.


Det er også i Gudhjem BANKEN, at Jo Dam Kærgaard har arbejdet med billederne til årets særudstilling, der vises i Oluf Høsts sommeratelier øverst oppe i museets have.


I forbindelse med udstillingen udkommer Logbog fra Norresân som bog.


10. januar … Jeg går op gennem haven i Norresân og kan mærke kulden slå fra sig.

Klipperne, de tavse vidner, husker Høsts tunge skridt på en trøstesløs baggrund af øsende skyer.

En himmel som én gang for alle trækker tæppet fra for det drama, som ikke synes, nogensinde at lade de medvirkende få fred.  (Steffen Brandt)



JO DAM KÆRGAARD & STEFFEN BRANDT: LOG BOOK OF NORRESÂN

Special exhibition – the Oluf Høst Museum 2019


Throughout the course of an entire year Jo Dam Kærgaard (visual artist) and Steffen Brandt (writer and composer) have been working, in dialogue with each other, to create ”Log book of Norresân”. For each month Steffen Brandt has written a text and for each corresponding month Jo Dam Kærgaard has made a “print-painting” out of something that grows in the magical garden of Norresân. Together it forms a poetical story following the seasons, inspired by Oluf Høst, the history and the present, all seen from the perspective of a small island with an ever-changing horizon.


Januar


Så kom den, Østenvinden. Endelig.
Oluf Høst har forladt bygningen, taget kørefrakken på
og står nu ude på terrassen og spejder op mod stjernehimlen.
Men hvad er nu det…”der er lys i atelieret.
Er det nu dem igen. Hvem har givet dem lov
til at rode i min historie”?
”De kan skrive og male deres eget liv, kan de, og måske
få bare en lille fornemmelse af, hvor svært det kan være.
Ikke valgene man selv træffer, men de valg andre træffer,
som først for sent viser sig at pege tilbage på én selv,
med den almægtige skæbnes spiddende pegefinger”.
Oluf går ind i varmen, jeg ser hans tyngede skuldre
forsvinde i mørket.
Jeg har tændt ild i kakkelovnen oppe i atelieret
og fejet de værste visne blade ud.
Blæsten suser i skorstenen og sender røgen
tilbage til afsenderen.


                                                                 Steffen Brandt








1. december

Det banker på døren til atelieret og Høst står der
i blæsten med frakken godt op om ørerne.
“Hvad laver du her” spørger han
og ser nysgerrigt på min opstilling af kaffekopper,
thermokande og blandede jødekager fra Brugsen.
“Jeg skriver årets gang i Norresân”, siger jeg
og peger på nogle ark krøllede papirer, som nu
er blæst ned på gulvet i trækvinden.
“En kop kaffe”, siger jeg, “en småkage…”
Høst rækker tøvende hånden frem.
“Man skal ikke bære julen ud”, mumler han
og forsvinder stille ned gennem haven.

.

                                                                                                                                       Steffen Brandt

1. december

Det banker på døren til atelieret og Høst står der
i blæsten med frakken godt op om ørerne.
“Hvad laver du her” spørger han
og ser nysgerrigt på min opstilling af kaffekopper,
thermokande og blandede jødekager fra Brugsen.
“Jeg skriver årets gang i Norresân”, siger jeg
og peger på nogle ark krøllede papirer, som nu
er blæst ned på gulvet i trækvinden.
“En kop kaffe”, siger jeg, “en småkage…”
Høst rækker tøvende hånden frem.
“Man skal ikke bære julen ud”, mumler han
og forsvinder stille ned gennem haven.

.

                                                                                                                                       Steffen Brandt